Ristede Citronmandler

Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce

IMG_4569Nu er det ved at være den tid på året igen… Og med den tid mener jeg fastelavnsbolle-tid, jubbi! Jeg elsker fastelavnsboller, men jeg er dog ikke så meget til dem med creme og flødeskum og har derfor lavet min egen version fyldt med andre lækre sager.

Selve bollerne er lavet af en blød briochedej, og så er de fyldt med en grov (og meget nem) æblekompot og en LÆKKER lakridsremonce. Æblekompotten er lavet af en rest efterårsæbler og er derfor en smule syrlig, hvilket går super godt sammen med den søde lakridsremonce. Hvis du ikke er til lakrids, kan du sagtens undlade det eller i stedet tilføje andre smage som vanilje, revet appelsinskal eller hakkede mandler. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser – så der er ingen undskyldning for ikke at komme igang med det samme 😉

IMG_4564IMG_4570

Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce (8 stk)

  • dej: 10 g gær
  • 200 ml lunkent vand
  • 2 g salt
  • 25 g rørsukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • ca 350 g hvedemel
  • 25 g blødt smør
  • fyld: 2 små æbler
  • 70 g blødt smør
  • 40 g rørsukker
  • 60 g groftrevet marcipan
  • 2 tsk lakridspulver (fx raw fra Bülow)
  • 1 stor tsk lakridssirup (fx Bülow – kan undlades)

 

Så nemt er det: Start med at lave æblekompotten ved at skylle æblerne og skære dem i små tern. Kom æbleternene i en gryde med et par spsk vand og lad det simre under låg i 10 minutters tid, til det er blevet til en grov kompot. Lad æblekompotten køle af.

Lav nu dejen ved at røre gær ud i det lunkne vand. Kom det i en skål sammen med sukker, salt og kardemomme. Ælt hvedemelet i lidt ad gangen (jeg brugte røremaskine, du kan også ælte med hænderne). Ælt dejen i 5 minutter, kom små klatter af (25 g) blødt smør i og ælt det igen i 5 minutter. I starten vil det være lidt snasket, men efter det bliver æltet godt igennem, samler det sig til en lækker, smidig dej. Kom dejen på køl i 20 minutter, imens du lavet remoncen.

Pisk blødt smør og sukker godt sammen. Pisk også groftrevet marcipan, lakridspulver og -sirup i. Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord til en et rektangel på cirka 3-4 mm tykkelse. Skær dejen i 8 lige store firkanter og kom en stor tsk æblekompot + en stor tsk lakridsremonce på midten af hver firkant. Pak fyldet godt ind i dejen, rul dem forsigtigt til runde boller og placer dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve tildækket et lunt sted i 1 time, og bag derefter fastelavnsbollerne i cirka 15 minutter ved 190 grader. Lad bollerne afkøle og pynt dem eventuelt med glasur.

IMG_4571

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ristede Citronmandler