Sprød grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

No-bake Cheesecake ❤

IMG_4135Jeg har fundet mig endnu en favorit kage… CHEESECAKE! Her i en super lækker og nem version med kirsebær på toppen. Jeg har aldrig før bagt en selv (bortset fra denne look-a-like i glas) og faktisk kun smagt det én gang – det har klart været en fejltagelse, for åh hvor smager det bare godt. Der findes mange versioner af cheesecake: no-bake, bagt, med smag, med topping, forskellige varianter af bund osv.

Denne version er ret simpel og nem at lave, den er ikke bagt (no-bake), og så er den uden husblas. Den er med inspiration fra kokken Nigella. På toppen har jeg pyntet med amarena kirsebær, som giver en skøn syrlig-sød kirsebærsmags-kontrast til den cremede cheesecake. Hvis du vil undgå de lidt dyre kirsebær eller er mere til andre bær, kan du også sagtens gøre det. Jeg vil dog anbefale disse amarena kirsebær, da de smager vidunderligt godt til.

IMG_4138IMG_4134

No-bake Cheesecake (til 8-10 personer)

  • 120 g digestive kiks
  • 70 g blødt smør
  • 300 g flødeost (ikke light)
  • 55 g flormelis
  • lidt vaniljepulver eller 10-15 drej på et vaniljekværn
  • 1 spsk citronsaft
  • 2,5 dl piskefløde
  • amarena kirsebær (eller andre bær)

 

Så nemt er det: Det er vigtig, at du starter aftenen inden (eller mindst 4 timer før den skal serveres). Blend kiksene i en foodprocessor, til det bliver til krummer. Blend derefter det bløde smør med, til det det danner en sammenhængende klump. Kom bagepapir i bunden (kun bunden, ikke siderne) af en springform på 20 cm i diameter. Pres og fordel kiksemassen ud på bunden, plus lidt ekstra op af siden for at danne en lille kant.

Kom flødeost (helst en smule stuetempereret, ikke direkte fra køl) i en skål og vend det godt sammen med flormelis, vanilje og citronsaft. Pisk piskefløden let i en anden skål og vend det derefter med flødeoste-massen. Fordel det ovenpå bunden og gør overfladen glat med en dejskraber eller paletkniv. Sæt kagen på køl i mindst 4 timer, men helst natten over. Pynt med amarena kirsebær lige før kagen skal spises. Husk ekstra amarena kirsebær + sovs til severingen.

IMG_4136

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Sam

    Hej . Lækker cheesecake! Men jeg har en springform af 26 . Den er lidt større end den du har . Hvad gør jeg med målene. I forhold kiks ovs

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Sam.
      Jeg vil nok lave halvanden eller eventuelt dobbelt portion 🙂
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej, hvad hvis man ikke har en springform, hvad kan man så bruge?☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Julie.
      Du skal bruge en form, ellers vil ostemassen løbe ned, inden den får sat sig. Alternativt kan du godt lave det i glas (hvis du søger på cheesecake herinde, kan du se nogle eksempler) og så bare lave en masse små cheesecakes i stedet.
      Håber det hjælper lidt 🙂
      Kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nini

    Den vil jeg prøve i weekenden.
    Hvilken flødeost bruger du? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Jeg bruger bare en helt almindelig philadelphia eller lignende. Det skal bare IKKE være light 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød grønkålssalat med æbler, dadler og nødder