Gratineret fyldt hokkaido græskar

Sunde julesmåkager

Sunde julesmåkagerJeg tror, at jeg har fået mig en ny afhængighed… og det er disse utroligt lækre chewy og sunde julesmåkager. Julesmåkagerne er helt uden smør, mel og tilsat sukker, men de er til gengæld fyldt med ingredienser som dadler, mandler og julekrydderier. Kanterne bliver chewy, mens selve julesmåkagen knaser fra de grofthakkede mandler. Jeg kan bedst beskrive dem som sunde brunkager, og de blev utrolig godt modtaget herhjemme.

Min far sagde: “jeg vil hellere have den her end en normal brunkage”, og det siger altså noget, når det kommer fra ham, der godt kan være lidt skeptisk i forhold til alle de sundere søde sager. Julesmåkagerne skal ihvertfald laves flere gange i den kommende decembermåned – er jeg mon den eneste, der glæder mig til julemåneden? Det her er i hvert fald det perfekte sunde alternativ til julesmåkager.

Find endnu flere juleopskrifter lige her.

Sunde julesmåkager

Sunde julesmåkager (8 stk)

  • 60 g mandler
  • 150 g dadler, ustenede
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 lille tsk stødt ingefær
  • 1 knps salt
  • 5 nelliker knust til pulver i morter (eller 1/4 tsk stødt nelliker)
  • 1,5 æggehvide
  • 1/2-1 tsk kokosolie til smørelse, smeltet

 

Så nemt er det: Start med at blende de ustenede dadler i en foodprocessor. Blend derefter æggehvide, pulveriseret (eller stødt) nelliker, kanel, ingefær og salt med, til det bliver en sammenhængende masse. Blend derefter mandler i, så der stadig er grove stykker – du kan også hakke dem groft og vende dem i.

Tag en bageplade med bagepapir frem og smør det med en smule smeltet kokosolie. Det fungerer super fint og sørger for, at de ikke klistrer fast til bagepapiret. Fordel 8 “klatter” af dej på bagepapiret med en lille ske og tryk dem lidt flade og runde. Bag julesmåkagerne ved 190 grader i 15 minutter. Afkøl på rist og opbevar i lufttæt boks.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

3 kommentarer

  • 🙂 🙂 Min far er også hoppet med på “sundhedsvognen” når det kommer til kager. I starten fortalte jeg ham ikke, at han spiste kager uden tilsat mel eller sukker. Det var et hit! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det lyder super smart Sofie, også fordi man ofte ikke kan smage, at det er uden sukker, hvedemel eller smør. Min far er også blevet mere og mere tilbøjelig til at kunne lide de sundere søde sager 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Og sidst men ikke mindst. Alla-Mads sunde chewy julesmåkager. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratineret fyldt hokkaido græskar