Nøddesnacks med peanutbutter og mørk chokolade

Speltotto med jordskokker, æble og ristede hasselnødder

IMG_3914På trods af kulden så er efteråret faktisk en af mine yndlingsårstider, fordi der er så mange gode råvarer, der indbyder til lækker mad. Og denne ret er, hvad jeg kalder, ultimativ hygge-mad. Speltotto tager ikke specielt lang tid at lave, men der skal alligevel kræses lidt om gryden og smages til her og der. Når maden så er færdig, skal det op i en skål og spises med en ske. Det lyder ikke helt dårligt vel? 😉

Speltotto er ligesom risotto, bare kogt på perlespelt, og i dette tilfælde også med små tern af jordskokker, rørt med lidt parmesan og toppet med skiver af sprøde efterårsæbler, frisk persille og ristede hasselnødder. Jeg kan lige love for, at det smager godt! Du kan eventuelt servere en simpel, grøn salat til – super enkelt.

Vil du have inspiration til andre versioner af speltottoen har jeg både lavet speltotto med edamamebønner og speltotto med ærter og citron.

IMG_3918IMG_3912

Speltotto med jordskokker, æble og hasselnødder (til 3-4 personer)

  • 1 løg
  • 300 g jordskokker
  • 3 dl perlespelt
  • ca. 1 liter bouillon (jeg blandede kogende vand med bouillonterning)
  • 1 spsk philadelhia/mascarpone
  • 1 lille håndfuld parmesan
  • frisk persille
  • skal fra 1 øko citron + saft fra 1/2
  • en lille håndfuld hasselnødder
  • 1 lille æble

 

Så nemt er det: Start med at skrælle/skrubbe jordskokkerne og skære dem i små tern. Skræl også løg og hak det fint. Varm en gryde med 1 spsk olivenolie og steg løg og jordskokker i et par minutter. Skyl perlespelten grundigt med koldt vand i en si, lad dem dryppe af, kom dem i gryden og lad dem svitse med i et par minutter. Hæld 1/3 af bouillonen på og lad det koge ind, før du tilsætter lidt mere bouillon (ca 1-1,5 dl ad gangen) og lader det koge ind. Fortsæt sådan indtil al din bouillon er opbrugt, eller perlespelten er mør, men stadig har lidt bid. På denne måde udgiver perlespelten stivelse, som giver speltottoen den cremede “grød”-konsistens. Det tager omkring en halv time.

Imens speltottoen koger skal du riste hasselnødderne i ovnen i 5-8 minutter ved 180 grader. Lad nødderne køle lidt af og gnub derefter den løse skal af nødderne. Skær også æbler i skiver og riv parmesanen.

Når speltottoen er klar, tager du den af varmen, rører fintrevet skal fra citronen, citronsaft, philadelphia og revet parmesan i. Smag til med salt og peber og server i en skål, topper med æbleskiver, frisk persille og ristede hasselnødder. Du kan også drysse med revet parmesan.

IMG_3913

   

6 kommentarer

  • Mmm, det ser skønt ud! Lækkert med en variation, der indeholder jordskok – en meget glem rodfrugt efter min mening. Tusind tak for inspirationen. Opskriften skal helt sikkert afprøves inden længe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Mange tak Mille! Det er også en skøn ret – og ja jordskokker bliver brugt alt for lidt, de smager jo så godt.
      Det må du prøve 😉
      kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih hvor ser det bare lækkert ud! Jordskokker er bare så lækre.
    Og så er der bare noget hyggeligt over mad, man kan spise med kun en ske 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Lavede risotto i går med inspiration fra denne opskrift, og den var intet mindre end fantastisk lækker! De knasende nøddeagtige jordskokker, de sød-syrlige æbler og den cremede parmesanost – mmh, det var en ren fest 🙂 Tak for en fantastisk god opskriftsblog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Mia og tak, det er jeg virkelig glad for at høre! Jeg er også ret vild med den kombination 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nøddesnacks med peanutbutter og mørk chokolade