Dadelkugler med peanutbutter

Muffins med nødder og dadler

Muffins med nødder og tørret frugt I disse skønne muffins med nødder, dadler og abrikoser har jeg sparet på sukkeret og skiftet smør ud med en smule kokosolie – ja man kan næsten kalde dem halvsunde. De er lavet med en smule fuldkorn og krydret med varme krydderier som kanel, kardemomme og nelliker. I har måske opdaget, at jeg er ret vild med at lave sundere søde sager. Dog ikke sagt at jeg ikke elsker de syndige kager, for det gør jeg virkelig! Men det er også skønt med sundere varianter, som stadig smager syndigt.

Denne gang har min mor og jeg været i køkkenet og har bagt disse krydrede muffins med nødder og små stykker af tørrede abrikoser og dadler. Du kan altid fordoble opskriften, hvis du vil have flere. Jeg synes bare, at det er ret smart, hvis man lige vil have lidt lækkert om søndagen. De er skønne til en varm kop the på en grå og kold dag som i dag, og hvis du vil undlade nogle krydderier eller bruge andre nødder eller tørrede frugter, kan du sagtens gøre det.

Læs også andre sundere søde sager og snacks lige her.

Muffins med nødder og tørret frugt

Muffins med nødder og tørret frugt (5-6 stk)

  • 80 g hvedemel + 30 g grahamsmel
  • 35 g havregryn
  • 65 g rørsukker
  • 2/3 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1 knips salt
  • 1/2 tsk kanel + 1/4 tsk stødt nelliker + 1/2 tsk kardemomme
  • 35 g tørrede dadler
  • 30 g tørrede abrikoser
  • 35 g hasselnødder 
  • fintrevet skal fra 1/2 øko citron
  • 1 dl cheasy A38 (eller anden neutral yoghurt)
  • 2 spsk kokosolie
  • 1,5 æggehvide

 

Så nemt er det: Start med at smelte kokosolien i mikroovnen eller i en gryde. Bland det med yoghurt og æggehvide. Hak hasselnødder, tørrede abrikoser og dadler groft og bland det med resten af de endnu ubrugte ingredienserne i en anden skål. Rør hurtigt indholdet fra de 2 skåle sammen, kom dejen i muffinsforme og bag i cirka 20 minutter ved 200 grader varmluft.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler med peanutbutter