Himmelsk Panna cotta med hindbærcoulis

Sprød havregryn og mandel-paneret torsk med ærtepuré

IMG_4078Jeg har endnu engang taget imod Madbloggerudfordringen, som kører på 4. runde, og temaet er denne gang fisk. Udfordringen er sponsoreret af Skagenfood, som sendte en pakke med det lækreste stykke torsk til min hoveddør. Jeg er ofte en af dem, der vælger laks, fordi jeg ved, hvordan den skal tilberedes, og at den smager godt – men denne gang skulle det altså være torsk, og det er jeg bestemt ikke ked af.

Jeg vidste, at jeg gerne ville bevare fisken i større stykker, of at der samtidigt skulle være noget ‘crunch’ til at give modstand til den møre fisk. Derfor har jeg paneret torsken i hakkede mandler og grovvalsede havregryn, som giver en lækker, sprød overflade og er et sundere alternativ til rasp. Til den sprøde fisk serverede jeg en cremet, men stadig lidt grov ærtepuré og ovnbagte blomkål, som du kan finde opskriften på her.

Der har som sagt været 3 madbloggerudfordringsrunder før denne: I første udfordring lavede jeg lækre horn med marcipan og chokolade, i anden omgang blev det til cheesecake i glas med passionsfrugt og hyldeblomst og sidste gang forsøgte jeg mig med en pandekagelagkage med hindbærcreme og chokolade.

IMG_4071IMG_4079

Havregryn og mandel-paneret torsk med ærtepuré (til 4 personer)

  • 1 spsk smør + 2-3 spsk olie
  • 1 håndfuld grovvalsede havregryn
  • 35 g mandler, hakkede
  • lidt fuldkornsmel
  • 1 æg
  • 500-600 g torsk uden skind og ben
  • 250 g frosne ærter
  • 1 spsk smør
  • citronsaft
  • salt og peber

 

Så nemt er det: Start med at skære fisken i 4-5 stykker. Tag 3 dybe tallerkener frem og hæld lidt fuldkornsmel i 1. tallerken, pisk ægget i 2. tallerken og bland hakkede mandler, grovvalsede havregryn og lidt salt og peber i 3. tallerken. Vend fiskestykkerne 1 ad gangen, først i fuldkornsmel, dernæst i æg og så tilsidst i havregryn-mandel-blanding (det er vigtigt, at du først panerer, lige før du steger). Varm en pande op til middel-høj varm, smelt smør og olie på panden og steg fisken i cirka 3 minutter på hver side, til den er sprød og gylden.

Giv imens ærter et hurtigt opkog i en gryde, bare i 1 minut. Hæld derefter vandet fra og mos ærterne med smør, salt, peber og en smule citronsaft med en stavblender, til du har en grov puré. Det svarer cirka til at give 12-14 ‘tryk’ med stavblenderen.

Server med det samme ærtepureen med den sprøde fisk og evt nogle ovnbagte grøntsager, kartofler, salat eller andet tilbehør.

IMG_4080

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • MadbloggerUdfordringen lyder bare så sjov! Jeg har aldrig hørt om den, men det skal helt sikkert prøves 🙂
    Og den her fisk ser bare ås lækker ud! Den skal også prøves.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Josefine – det er virkelig også nogle sjove udfordringer, du kunne da sagtens være med også;)
      Tak, den er også lækker! Elsker det sprøde sammen med den friske fisk
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj det set lækkert ud! Og sikke flotte billeder som virkelig appellerer til mine sanser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Tak for god inspiration! 😊👍🏼 Link til blomkål virker ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Velbekommen Mia – det er jeg altid glad for at høre 🙂
      Linket er rettet nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Himmelsk Panna cotta med hindbærcoulis