Sundere banankage med chunky chokoladestykker - og nu også blåbær

Laksesliders med sprøde grøntsager og dildcreme

IMG_3747Er du nogensinde stødt på sliders? Det er mini-burgere, og de er perfekte til festlige lejligheder, til børn eller bare til en aften, hvor du skal forkæles lidt. Fordelen ved disse sliders er, at de ret lækre – både at se på og spise, og på grund af størrelsen kan du spise flere, hvilket jo kun er et plus 😉

Det er forholdsvist nemt og hurtigt at lave, ihvertfald så snart du har bagt dine boller, og så skal du bare fylde dem med dit yndlings burgerfyld. Bollerne til disse sliders er lavet med en smule fuldkornsmel og pyntet med nigellafrø. De er fyldt med ovnbagt laks (du kan også bruge røget eller varmrøget laks), limemarinerede og sprøde strimler af grøntsager og en kølende tzatziki-skyrcreme med dild.

IMG_3748IMG_3749

Laksesliders med sprøde grønsager og dildcreme (til 4-5 sultne)

  • 25 g gær
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 1 tsk salt
  • 150 g grahamsmel
  • 170 g hvedemel
  • Nigella- eller solsikkefrø
  • 3 laksefileter, ovnbagte
  • 2 gulerødder (jeg brugte lilla)
  • 1/2 lille squash
  • saft fra 1/2 lime
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/2 agurk
  • 1 håndfuld frisk dild
  • 2-3 spsk skyr
  • evt lidt pesto (find opskrift her)

 

Så nemt er det: Du skal starte med at bage dine boller. Hæld kærnemælk i en skål og opløs gær heri. Tilsæt salt og grahamsmel. Ælt hvedemelet i lidt ad gangen til dejen er glat, smidig og lige akkurat slipper fingrene. Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve i 1 time på køkkenbordet. Kom dejen ud på et meldrysset bord og del den i 12 stykker, som du former til boller og placerer på en bageplade med bagepapir. Tryk bollerne lidt flade, så de er 1 cm høje. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter. Pensl bollerne med æg, drys med frø og bag dem ved 190 grader i cirka 12 minutter.

Skræl gulerødder og brug skrælleren til at lave lange strimler af gulerødderne. Gør det samme med den halve squash. Mariner grøntsagsstrimlerne i limesaft, olivenolie, salt og peber. Lav imens dild tzatziki ved at rive den halve agurk groft. Brug dine hænder til at presse så meget af væden ud af den groftrevne agurk som muligt. Hak dild og bland med agurk, skyr, salt, peber og evt limesaft (og lidt sambak olek, hvis du er til et lille chili-kick).

Server bollerne sammen med flager af ovnbagt laks, de sprøde grøntsagsstrimler, dild tzatziki og eventuelt pesto.

IMG_3751

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundere banankage med chunky chokoladestykker - og nu også blåbær