Inspiration til Kanelbollens dag

Favorit dadelkugler med lakrids

IMG_3866Jeg kan simpelthen ikke komme mig over hvor lækre dadelkugler er! Det er som om, at jeg hver gang bliver overrasket over, hvor nemme de er at lave, og hvor godt de faktisk smager. Der er hverken sukker, smør, olie eller gluten i og alligevel smager de syndige som slik.

Jeg har efterhånden lavet dem nogle gange, bl.a. med nutella og ristede nødder eller mørk chokolade og kokos eller appelsin, peanutbutter og mørk chokolade – og de smager alle fantastisk godt! Denne gang har jeg lavet dem med lidt kokos, kakao og lakridspulver. Hvis du ikke har lavet dadelkugler endnu, eller hvis du har brug for en sundere snack, så kan jeg kun anbefale dig at lave disse 😀

IMG_3863

Dadelkugler med lakrids
(til ca 16 kugler)

80 g mandler
15 bløde dadler
1 stor spsk kakaopulver
1/2 tsk lakridspulver (fx Johan Bülow) – kan udelades
1 tsk lakridssirup (fx Johan Bülow)
1 nip salt

Så nemt er det: 
Start med at riste mandlerne i ovnen i 5 minutter ved 180 grader og lad dem køle lidt af. Blend dem herefter i en foodprocessor/minihakker så noget er fint og andet lidt groft, jeg kan godt lide, at man stadig kan bide i bittesmå stykker af mandler. Kom de bløde dadler ned til mandlerne sammen med resten af ingredienserne. Hvis dine dadler ikke er så bløde, kan du overhælde dem med kogende vand og lad dem trække i 5-10 minutter. Blend det hele godt sammen og tril til små kugler.

IMG_3865

   

12 kommentarer

  • Åh, dadelkugler er bare det bedste! Næste gang skal der helt sikkert lakrids i mine 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor køber du lakridspulver og lakridssirup henne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Louise,
      jeg har købt mit i en specialforretning i Roskilde. Jeg mener, at du kan få det i de fleste specialforretninger, bl.a. hvor de også har chokolade, vin osv. Håber du finder det 🙂
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor ser de skønne ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tak Stinna!
      Det er bare den bedste form for “sund slik” 😉
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Behøver man sirup eller kan man nøjes mer mere pulver?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Stine. Du kan sagtens nøjes med lakridspulver!
      Du kan bare smage dig frem, efter hvor meget lakridssmag du kan lide 🙂
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge Andersen

    Jeg har lige lavet dem, og de er bare SÅ lækre. I halvdelen kom jeg 1 spsk rom og overtrak dem med chokolade, det var også godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hej Inge,
      det lyder virkelig også lækkert! Jeg er glad for, at du kunne lide dem 🙂
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hej Anna. Ved du, hvor længe de kan holde sig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hej Tanja.
      De kan i hvert fald holde sig en uges tid på køl.
      Men herhjemme holder de nu ikke så længe 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til Kanelbollens dag