Nem chokoladekage - min favorit

Havregrød med lakrids, tørrede tranebær og mandler

Havregrød med lakrids, tranebær og mandlerNogle gange har jeg brug for lidt morgenluksus, og det er lige, hvad denne skønne portion havregrød med lakrids er. Jeg spiser normalt A38 med hjemmelavet Chunky banan granola (som er min absolutte yndlingsmorgenmad). Men når jeg engang imellem spiser noget andet, bliver det tit grød – især nu hvor det er koldere udenfor, kommer grød helt sikkert på menuen herhjemme lidt oftere.

Denne havregrød med lakrids er en meget simpel grød toppet med rålakridspulver, syrlige tørrede tranebær og sprøde hakkede mandler. Det kan helt klart anbefales, og det kunne nemt blive en ny efterår/vinterfavorit. Når jeg ikke topper med lakrids, tranebær og mandler, er jeg vild med æblekompot og skyr eller banan og peanutbutter. Hvis det skal være rigtig luksus: chokolade. Men du kan heldigvis komme alt på grød alt efter sæson, smag og køleskabets indhold.

Find endnu flere opskrifter på grød lige her.

Havregrød med lakrids, tranebær og mandler

Havregrød med lakrids, tranebær og mandler (til 1 person)

  • 1,5 dl havregryn (gerne grovvalsede) 
  • 1 dl mælk
  • 2 dl vand
  • 1 lille knips salt
  • 1/2 tsk lakridspulver (jeg brugte en fra Johan Bülow)
  • 1 spsk tørrede tranebær
  • 1 spsk grofthakkede mandler

Så nemt er det: 
Start med at komme havregryn, mælk, vand og salt i en gryde og kog det til grød (stop ved ønskede konsistens). Rør tørrede tranebær og hakkede mandler i grøden. Anret i en skål, drys med lakridspulver og evt. lidt flere tørrede tranebær og hakkede mandler.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Marleen

    Do you think it also possible and tasty to make this version (with lakrids flavor) cold, as overnight oats ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Hey Marleen.
      Yes, that would probably be really delicious!
      I would just reduce some of the liquid and maybe use a bit of yoghurt instead of water and leave it in the fridge overnight 🙂
      Hope it works out!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem chokoladekage - min favorit