Figentærte med friske hindbær og marcipan

Grillet nektarin-salat med blåbær, feta og valnødder

IMG_3728Desværre er sommersæsonen officielt overstået, men det betyder jo ikke, at man ikke godt kan “lege”, at den stadig er her. Derfor har jeg lavede denne salat, som bringer mig direkte tilbage til de dejlige sommeraftener udenfor med familien og lækker grillmad.

Salaten er meget nem og består bl.a. af grillede nektariner, som bliver helt søde og saftige, når de har været en tur på grillen + blåbær, ristede valnødder og en god feta. Salaten er rigtig god som tilbehør til kød eller kylling, fx grillet. Du kan sagtens grille nektarinerne på en grillpande, hvis du ikke har mulighed for at gøre det på en rigtig grill, du kan også skifte valnødder ud med mandler/hasselnødder eller bruge en anden ost end feta.

IMG_3729

IMG_3724

Grillet nektarin-salat med blåbær, valnødder og feta
(tilbehør til 4 personer)

3/4 bakke blandet salat
1 lille håndfuld valnødder
4 nektariner
1 lille håndfuld blåbær
lidt feta (helst fra blok, hvor du selv kan skære det ud)
akaciehonning + citron + olivenolie

Så nemt er det:
Start med at riste valnødderne i ovnen i cirka 5-7 minutter ved 180 grader, hak dem evt. groft. Fjern imens stenene fra nektarinerne og skær dem i kvarte. Skyl salat og blåbær. Skær feta i tern. Grill de kvarte nektariner på grillen, så de får grillstriber på alle (3) sider, de skal cirka have et par minutter på hver side.

Lav dressingen ved at komme omkring 2 spsk olivenolie op i en kop/lille skål. Bland lidt akaciehonning og saften fra cirka 1/2 citron godt sammen med olivenolie – smag til med ekstra honning og citron. Det skal være syrligt sødt, og du skal kunne smage alle 3 ingredienser.

Anret salaten med blåbær, valnødder, fetatern og de grillede nektariner og hæld dressingen udover.

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Figentærte med friske hindbær og marcipan