Thai inspireret kylling i karry med frisk spinat og æbler

Chokoladekagen du bliver afhængig af – ny favorit!

IMG_3646Dette er blevet en af mine nye yndlingskager! En skøn chokoladekage med fudge-agtig konsistens og en himmelsk chokoladesmag. Inspiration er fra denne skønne blog. Kagen er glutenfri, består kun af 4 ingredienser, og så er den virkelig nem at lave. Kagen er bedst efter en nat på køl, evt. med friske bær, en skefuld is eller en god kop the.

Det er virkelig blevet en ny favorit, den er syndig – og det er det hele værd! 😛

IMG_3656IMG_3652

Chokoladekagen du bliver afhængig af
(til cirka 8 stykker)

200 g mørk chokolade
4 æg
190 g sukker
105 g smør

Så nemt er det: 
Start med at smøre en springform (20-22 cm i diameter) med smør eller for den med bagepapir. Smelt derefter chokolade og smørret over vandbad, fjern skålen fra varmen og rør sukkeret i. Pisk æggene i ét ad gangen og hæld derefter dejen i springformen. Bag kagen ved 180 grader i cirka 25-30 minutter. Vær opmærksom på, at kagen ikke må få for meget, den skal være ‘fudgy’ inden i. Lad helst kagen stå i køleskabet natten over, den vil falde lidt sammen og krakelere lidt på overfladen.

Du kan si kakao over kagen, pynte den med blomster, ristede nødder, frysetørrede bær eller servere den præcis, som den er.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thai inspireret kylling i karry med frisk spinat og æbler