Sunde Bananis med Mørk Chokolade og Ristede Mandler

Sandwichen, der slår alle andre sandwiches

IMG_3388Da jeg var på Mallorca her i sommerferien, fik jeg en ny sandwich-favorit. Det er meget simpelt, nemt og består kun af få ingredienser: sprød rucola, saftig pære, smeltende gedeost (du kan også sagtens bruge andre oste som fx brie eller mozzerella), ristede valnødder og et drizzle af acaciehonning mellem 2 stykker lækkert, groft brød.

Tro mig, kombinationen af disse ingredienser slår altså alle andre sandwiches, jeg har smagt – det skal prøves! 😉

Sandwichen er både god til madpakken, til frokosten eller til at mindske madspild, hvilket jeg synes er et utrolig vigtig emne. Hvis du fx ikke har pære, kan du bruge æble, eller hvis du ikke lige har valnødder, kan mandler også sagtens fungere. Det er bare om at bruge det, du har i skabet eller det, du bedst kan lide.

IMG_3380IMG_3384IMG_3386

Sandwichen, der slår alle andre sandwiches
(til 1 person)

2 skiver groft brød eller rugbrød
1/4 saftig pære
2 skiver gedeost fra rulle (eller brie, mozzerella)
et par valnødder
lidt acaciehonning

Så nemt er det: 
Start med at tænde ovnen på 190 grader. Læg valnødder og skiver af gedeost på en bageplade med bagepapir, og kom det i ovnen i cirka 3-5 minutter til gedeosten smelter lidt i kanten, og valnødderne får lidt farve – pas på at nødderne ikke brænder på, og osten smelter for meget, det skal stadig hænge sammen (hvis du bruger brie, skal du dog ikke varme det i ovnen, men bare spise det “koldt”). Skyl pære og rucola, og skær pæren i aflange tynde skiver. Anret rucola på et skive brød, derefter pære, ost, ristede valnødder og til sidst et lille drizzle af acaciehonning og et drys friskkværnet peber. Kom den anden skive brød ovenpå og server.

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • JulieW

    Tusind tak for ny sandwich inspiration. Tænkte netop over i dag efter første dag tilbage på studiet, hvordan min kommende madpakke skal smage og ny er denne opskrift kommet på liste over forslag. ‘Tak igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Lige præcis! jeg studerer også, så det er også noget, jeg går og tænker på – måske endda noget jeg vil have fokus på her på bloggen… Er glad for at du kan bruge opskriften som inspiration til din madpakke, håber du kan lide kombinationen 😉
      kh Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mmm, den ser lækker ud. Glæder mig til at prøve den kombination:)

    Apropos madspild, har du så hørt om app’en Sanker? Den hjælper folk med at registrere / finde overskudsfrugt i ens lokalområde. Hvert år rådner der frugt i folks haver for op til 50 mio. kr.!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det er virkelig en god kombination Jacob, den kan kun anbefales! 😉
      Nej, den har jeg faktisk ikke hørt om, det lyder smart. Jeg synes virkelig, at der bør sættes mere fokus på madspild!
      – Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde Bananis med Mørk Chokolade og Ristede Mandler