Sarah Bernhardt med et twist af Appelsin

Ny favorit: Chunky Banan Granola med mandler og tranebær

IMG_3697Jeg har fået mig en ny favorit! Det er denne chunky banan granola, og jeg har allerede lavet den 3 gange på 2 uger og glæder mig hver morgen til at få morgenmad, når jeg ved, at den står i skabet og venter på mig.

Det bedste ved at lave sin egen granola, i forhold til det du kan købe, er at man helt selv kan bestemme, hvad der skal i. Bananen i denne granola giver en naturlig sødme og gør, at granolaen samler sig i nogle karamelliserede, chunky cookie-agtige klumper – og så er det oven i købet sundt, utrolig nemt og kun tilsat en smule naturlig sukker (honning).

Jeg har også tilsat grofthakkede mandler, græskarkerner og tørrede tranebær, som passer rigtig godt sammen med resten af granolaen, fordi de giver en god syrlig-sødme. Jeg har også forsøgt mig med tørrede dadler og abrikoser, og det kan også klart anbefales. Hvis du er mere til rosiner, hasselnødder, kokosflager, solsikkekerner eller helt vil være fri, kan du også sagtens gøre det. Opskriften er inspireret af den lækre madblog GKS.

Jeg kan kun anbefale dig at lave denne mysli! 😉

IMG_3698

IMG_3702Chunky banan granola

300 g havregryn, gerne grovvalsede
1 håndfuld mandler
1 lille håndfuld græskarkerner
1 lille drys salt
2 modne bananer
3 spsk kokosolie, flydende
3 spsk acaciehonning
1 håndfuld tørrede tranebær

Så nemt er det:
Start med at mose de 2 bananer og bland det så med flydende kokosolie og acaciehonning (tip: hvis din kokosolie har stået i køleskabet og er blevet hård, kan du smelte det lidt i mikrobølgeovnen). Hak mandlerne meget groft og bland dem i en anden skål sammen med havregryn, græskarkerner og salt. Brug hænderne til at blande indholdet i de 2 skåle godt sammen. Fordel det derefter på en bageplade med bagepapir. Bag granolaen ved 200 grader i 15 minutter, og skru så ned på 160 grader og giv det 10 minutter mere. Vend og ‘hak’ lidt i det hvert 10. minut, og pas på det ikke bliver brændt i kanten.

Lad granolaen køle helt af og vend så tørrede tranebær i og kom det i en lufttæt beholder.

IMG_3703

 

   

4 kommentarer

  • Lise B

    Nu har jeg lavet den her måake 10 gange, så synes lige jeg vil sige tak for opskriften! Idag er den med hel boghvede, vanilje og mandler god søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tusind tak Lise, det er jeg glad for at høre – her bliver den også lavet næsten hver weekend 😉
      Det lyder godt nok også som en lækker kombi!
      God søndag til dig også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Den hidtil bedste granola opskrift jeg har kastet mig ud i! De chunky stykker er vildt vanedannende 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Haha jeg er helt enig! Det er nærmest en ting, man kan gå og snakke af 😉
      Hvor er det dejlig at høre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sarah Bernhardt med et twist af Appelsin