Sprøde Veggie-deller med chunky Tomatchutney

Lady og Vagabonden

IMG_3505Det her er en af mine ultimative livretter! Kombinationen af lækker, frisk fettuccine pasta med en god, chunky tomatsovs og små, runde oksekødboller – her i en version med hvidløg og masser af frisk persille… Åhh guf!

Jeg har efterhånden lavet Lady og Vagabonden rigtig mange gange, og denne portion er faktisk lavet på Mallorca og nydt på terrassen med udsigt over Middelhavet. Så kan det næsten ikke blive meget bedre 😉

Hvad er din livret?

IMG_3507

IMG_3504

Lady og Vagabonden
(til 3 personer)

500 g hakket oksekød
1 håndfuld frisk persille, hakket
1-2 fed hvidløg

1 løg
1 dåse hakkede tomater
4 modne blommetomater
1 tsk oregano
1/2 tsk chiliflager 
1/2 tsk sukker, salt og peber

300 g frisk pasta (gerne fettuccine eller tagliatelle)
olivenolie

Så nemt er det: 
Start med at lave kødbollerne. Ælt hakket oksekød sammen med lidt salt, peber og finthakket, frisk persille med hænderne i en skål. Pres hvidløg med en hvidløgspresser og ælt også det i. Lad farsen stå lidt og trække smag.

Lav så tomatsovsen: skræl løget, hak det fint og steg det i en gryde i en spsk olivenolie i et par minutter. Tilsæt dåsetomater og blommetomater (skåret i tern). Lad tomatsovsen koge op og tilsæt 1/2 tsk sukker, oregano, chiliflager og smag til med salt og peber. Lad sovsen simre under låg.

Form små kødboller med en ske og din hånd – dyp evt skeen i et glas med lunkent vand mellem hver bolle – og steg kødbollerne i 1 spsk olivenolie på en pande ved middelhøj varme til kødbollerne er gennemstegte, gyldne og sprøde. Kog imens den friske pasta efter anvisningen på pakken, cirka 4 minutter. Anret evt det hele på et stort fad og pynt med frisk persille eller mynte.

IMG_3509

 

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Hvor ser det bare lækkert ud! Glæder mig til at prøve opskriften 🙂

    Ps. En rigtig fin blog du har dig – er allerede vild med dine opskrifter og madbilleder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Det er jeg virkelig glad for at høre Lichelle – det er også en af mine livretter 😀
      Tusinde tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde Veggie-deller med chunky Tomatchutney