De Bedste Kammerjunker

Sommerpasta med safran og friske ærter

Jeg elsker de simple pastaretter, som er nemme og hurtige at lave, hvor de enkelte og få ingredienser træder i karakter og som bare smager virkelig godt – og det er lige det, denne cremede og friske sommerpasta med safran og friske ærter gør.

Pastaretten er enkel og har en skøn gullig farve og en mild smag fra safranen, sprødhed fra de friske ærter og toppet med frisk dild på toppen – og alt dette på kun 20 minutter.
Retten er et rigtig fint bud på en lækker, vegetarisk aftensmad på en dejlig sommerdag.

Sommerpasta med safran og friske ærter
                      (4 personer)

1 løg
1 hvidløg
3 dl bouillon (jeg opløste et kyllingebouillon-tern i 3 dl vand)
2 spsk flødeost naturel (fx philadelphia)
2 spsk mælk
saft fra 1/2-1 citron
360 g pasta (jeg brugte ‘Tripoline’)
ca. 1 g safran
200 g friskbælgede ærter (du kan også bruge optøede, frosne ærter)
frisk dild og peber

Så nemt er det:
Start med at hakke løg og hvidløg fint. Kom det på en pande ved middel-høj varme sammen med bouillon og lad det reducere ind til halvdelen af det, du startede med. Kog imens pastaen i saltet vand.
Når bouillonen er reduceret, skal du blande flødeost og mælk i en lille skål og pisk/bland det herefter stille og roligt i bouillonen på panden sammen med safran og citronsaft og skru ned til middelvarme.
Når pastaen er al dente (med lidt bid i), hælder du vandet fra – husk dog at gemme en lille kop af pastavandet!
Vend den kogte pasta i sovsen på panden og tilsæt evt. lidt af pastavandet for en mere cremet pasta. Vend også de friske ærter i sammen med friskkværnet peber og server.

Hvis du er til revet parmesan, kan du drysse lidt på toppen sammen med dild og friskværnet peber.

– Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De Bedste Kammerjunker