Lasagne med oksekød og grøntsager

Brownie cookies med havsalt

Brownie cookies med chokolade og havsalt

Er du interesseret i at se/smage, hvad der sker, når cookie og brownie møder hinanden? Ja så er du kommet til den rigtige opskrift. Det her er brookies eller brownie cookies, som de også kaldes, og de smager så godt. Hvis du hellere vil have en traditionel cookie med chewy midte og sprøde kanter, så skal du i stedet prøve denne opskrift.

Disse brownie cookies har nemlig en midte med konsistens som brownie fyldt med stykker af chokolade, og så er de drysset med havsalt på toppen, som en god cookie (efter min mening) er. Og så er de farligt nemme at lave. Jeg kunne forestille mig, at de ville være rigtig perfekte med is lagt imellem som cookie is sandwich.

Find flere opskrifter på cookies og småkager lige her.

Brownie cookies med chokolade og havsalt
Brownie cookies med chokolade og havsalt

Brownie cookies med chokolade og havsalt (9 stk)

  • 50 g smør
  • 130 g brun farin
  • 1 stort æg
  • 65 g mel + 3 spsk 
  • 0,5 tsk natron
  • 130 g mørk chokolade
  • 15 g kakao
  • havsalt


Så nemt er det: Start med at smelte 35 g af chokoladen sammen med smørret i en skål over vandbad. Pisk herefter æg og sukker luftigt i en anden skål. Tilsæt smørblandingen lidt af gangen og sørg for at blande det godt. Tilsæt mel, natron og kakao til dejen og rør rundt til det er blandet. Hak resten af chokoladen groft og vend det i dejen.

Sæt dejen på køl i 15 minutter. Beklæd en bageplade med bagepapir og brug 2 skeer til at sætte 9 klatter af dej på bagepapiret med god afstand fra hinanden. Du skal ikke trykke dem flade.
Drys med havsalt og bag dem i ovnen i cirka 18 minutter ved 175 grader. Lad dem køle lidt af og flyt dem så over på en bagerist for mere afkøling.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lasagne med oksekød og grøntsager