Chevre chaud salat

Thaisuppe med kylling, mango og cashewnødder

Thaisuppe med kylling, mango og cashewnødder

Jeg drømmer stadig lidt om denne lækre thailandske ret, jeg lavede i sidste uge. En thaisuppe med kylling og masser af smag. En ret der er nem at lave og vil sende dig direkte til Thailand. Jeg er generelt ret vild med thailandsk og asiatisk mad, og dette vil bestemt ikke være sidste gang, at jeg bevæger mig ud i det køkken.

Her får i en thaisuppe fyldt med lækre ting som bl.a. kylling, blomkål, citrongræs, kokosmælk, lime og forårsløg. Denne dejlige skål mad er toppet med koriander, mango og ristede cashewnødder. Det er som at være tilbage i thailand – prøv det! Server suppen som den er eller med ris / brød til.

Find flere asiatiske opskrifter lige her.

Thaisuppe med kylling, mango og cashewnødder

Thaisuppe med kylling, mango og cashewnødder (til 4 personer)

  • 1 fed hvidløg
  • 1 mild chili
  • skal fra 1 øko lime
  • 1 citrongræs
  • saften fra 2 appelsiner
  • 3 kaffirlimeblade (kan undlades)
  • 3 store kyllingebryster

  • 4 store blommetomater
  • 6 forårsløg
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk fishsauce
  • 1/3 blomkål
  • 1 dl cashewnødder
  • 1 moden mango
  • friske koriander


Så nemt er det: Start med at skære kyllingebrysterne i små tern. Kom dem i en skål. Pil og hak hvidløg fint. Skyl chili, fjern kerner og hak den fint. Bank citrongræs og hak også det helt fint. Bland kyllingetern i en skål med hvidløg, chili, citrongræs, kaffirlimeblade, appelsinsaft fra de 2 appelsiner og limeskal. Kom sølvpapir over og lad det marinere i køleskabet i minimum 1 time.

Steg kyllingen i en wok ved høj varme i 2-3 minutter, uden marinade-saft (gem dog saften, men pil kaffirlimebladene op). Tag kyllingen af wokken. Skyl og skær blommetomater i små både, skyl og skær forårsløg i mindre stykker (2-3 cm). Steg forårsløg og tomater i 1 spsk olie i wokken i et par minutter. Kom kødet op i wokken igen sammen med kokosmælk, marinade-saft, dåsetomater og fishsauce. Lad det simre under låg i 10 minutter med lidt salt og peber. Skær blomkål i små buketter og kom det ned i wokken. Lad det simre videre under låg i 10-15 minutter.

Rist imellemtiden cashewnødder på en pande, til de får lidt farve. Skræl mango og skær den i tern. Server thaikyllingeretten i skåle med mangotern, ristede cashewnødder, koriander og limesaft ovenpå.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chevre chaud salat