Julehistorien om Ingefærsmåkagen (med opskrift)

Hokkaido-lasagne med spinat, ærter og ost

Virkelig lækker vegetar lasagne med hokkaido-græskar, spinat, ærter, hytteost og sprødt låg

Jeg syntes engang, at det med vegetarretter godt kunne være ret svært, fordi jeg fik en følelse af, at der var noget der manglede?
Men det seneste års tid har jeg fået lavet en masse vegetarretter og har bekræftet det, mange vegetarer siger – Man kan sagtens spise et måltid uden kød!
Det her er et bud på en super god, nem og sund vegetarret, hvor du ikke sidder og mangler noget kød. Den blev ihvertfald ret positivt modtaget herhjemme.
Kombinationen af pasta med den lidt søde græskar, spinat, ærter sammen med chili, muskat og det sprøde låg af pastaplader med ost på, det var altså virkelig lækkert! 🙂
Opskriften er inspireret af Julie Karla.

(4 sultne mennesker – 1 times tid)
 
Du skal bruge: 
1 hokkaidogræskar (eller butternut)
Pastaplader
Ca. 500 g frossen spinat (optøet)
250 g hytteost
3 store håndfulde ærter
Chiliflager
Godt med salt
Skal fra 1 citron
Muskat
1 stor håndfuld revet ost


Så nemt er det: 
Start med at skrælle hokkaido-græskarret (jeg brugte en helt normal kartoffelskræller). Halver herefter græskarret og skrab kernerne ud og skær græskarret i tern. Kog ternene i ikke-saltet vand i ca 15 minutter, alt efter hvor store dine tern er – de skal være møre. Hæld det meste af vandet fra, gem det dog. Blend græskarret med en stavblender, godt med salt, peber, lidt chiliflager, revet citronskal og friskrevet muskat. Smag til med ekstra kogevand og krydderier. Konsistensen skal være som en tyk suppe.
Nu skal du til at lægge det i lag. Kom først græskarsauce i bunden af det ovnfaste fad, fordel lidt spinat henover og drys med ærter, klatter af hytteost og et lag pastaplader. Fortsæt til der ikke er mere fyld – det sidste lag skal være pastaplader med græskarsauce ovenpå. Drys den revne ost udover.

Bag græskarlasagnen i 40 minutter ved ca 200 grader. Skru lidt ned, hvis den bliver for mørk.

Decemberhilsner fra Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

  • Hurra for hokkaido-lasagne!! Jeg har længe (meget meget længe) forsøgt at finde på andet at bruge de smukke græskar til end grillede i salater, men nu ved jeg da, hvad jeg kan kaste mig ud i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker også hokkaido! Lad mig endelig høre, hvad du synes, hvis du laver den? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julehistorien om Ingefærsmåkagen (med opskrift)