Lækre karamelbolsjer med havsalt

Hjemmelavet nutella

Hjemmelavet nutella med hasselnødder

Jeg kan vel ikke være den eneste nutella-fan derude vel? Derfor lavede jeg denne toplækre hjemmelavede nutella med masser af hasselnødder, som giver et dejligt crunch. Min nutella blev pakket fint ind og givet som julegaver til familien. Den blev super godt modtaget af alle, og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger.

Der er ikke noget bedre end et hjemmelavet produkt, hvor du ved præcis, hvilke ingredienser der er i. Og så er det virkelig nemt! Hasselnødder, god chokolade, økologisk fløde og lidt smør = hjemmelavet nutella. Det er ikke dårligt. Opskriften er forholdvis stor, så du kan sagtens halvere og få 1-2 store glas ud af det.

Find flere opskrifter med chokolade lige her.

Hjemmelavet nutella med hasselnødder
Hjemmelavet nutella med hasselnødder

Hjemmelavet nutella med hasselnødder (ca 5 små glas)

  • 300 g hasselnødder
  • 225 g god chokolade (jeg brugte 70%)
  • 3,75 dl piskefløde
  • 50 g stuetempereret smør
  • 1 godt drys salt


Så nemt er det: Start med at riste hasselnødder i ovnen i 5-7 minutter ved 180 grader. Når de kommer ud, skal du have nuldre skallen af. Kom de afskallede nødder i en lille blender (gem dog en lille håndfuld) og blend til de er finthakkede.

Hak chokolade og hæld det i en skål. Varm fløde op ved middelvarme til lige før kogepunktet. Hæld fløden over hakket chokolade og vend det rundt sammen med smørret. Når du har en lind “chokolade-sauce”, vender du nødderne i.

Kom nutella på skoldede glas og lad dem afkøle, inden du drysser med de gemte, hakkede hasselnødder på toppen. Kom låg på og opbevar dem på køl.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre karamelbolsjer med havsalt