Fransk løgsuppe med hvidløgs-ostebrød

Twix cookies

Hvordan kan man ikke begynde at savle, når man ser dette billede? Sidste weekend lavede jeg, og min søde veninde T, disse lækre twixcookies med inspiration fra Cutecarbs, hvilket er en super lækker blog.
Cookies’ne blev lidt sprøde i kanten og chewy inde i midten med fyld af store twix-stykker. De var super nemme og hurtige at lave, hvilket er en smule farligt 😉
Jeg kan sige, at det var lige før min veninde og jeg bare tog en ske og spiste dejen rå. For dejen smagte virkelig godt!
Næste gang vil jeg prøve og lave dem med snickers og peanuts eller med bounty – det kan kun blive godt!

(12 cookies – 30 minutter)

Du skal bruge: 
120 g blødt smør
75 g rørsukker
65 g brun farin
1 æg
1 stor tsk vaniljesukker
2 spsk kakao
1/3 tsk salt
1 tsk natron
125 g hvedemel
150 g twix

Du skal bruge: 
Start med at røre sukker, blødt smør og brun farin godt sammen. Rør så ægget i dejen. Kom herefter vaniljesukker, kakao, salt, natron og hvedemel i. Skær twix’en i grove stykker og vend dem i dejen. Husk her at smage på dejen, for den smager virkelig godt! 😉
Kom bagepapir på en bageplade og læg 12 kugler/klatter af dej på. Du skal ikke trykke dem flade, jeg trykkede dem lidt flade, men det gør jeg ikke næste gang.

Bag dem i 10 minutter ved 220 grader og lad dem køle lidt inden du guffer dem i dig.

Choko-twix hilsner fra Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fransk løgsuppe med hvidløgs-ostebrød