Verdens bedste fritter

Boller i karry på den asiatiske måde

Jeg havde i længere tid haft en lyst til boller i karry, så det blev jeg nødt til at lave. En traditionel boller i karry bliver vist lavet på en opbagt sovs, men her er den lavet på kokosmælk, hvilket gør den lidt mere asiatisk. Sovsen har en dejlig, rund karrysmag og så er den fyldt med æbler.
Som tilbehør serverede jeg ris, korinander + et anderledes tilbehør, jeg aldrig havde prøvet før, men som blev utrolig godt! Du kan finde opskriften på det lækre tilbehør her. Jeg kan godt afsløre, at det smagte virkelig godt! (måske kan det ses lidt på billedet) 😉

(4 personer – 30 minutter)

Du skal bruge:
500 g hakket svinekød
1 æg
3/4 dl havregryn
1/2 dl mælk
1 løg
1 tsk salt
peber

550-600 ml kokosmælk (jeg brugte en lille og en normal størrelse dåse og endelig ikke light, da det kan skille)
1 spsk smør
3 store spsk karry
1 tsk sukker
1 løg
Ca. 5 stk ingefær på størrelse med en 5-krone
1 lille æble
Salt og peber

Ris til 4
Friske æbler
Koriander (kan også være persille)

Så nemt er det: 
Start med at blande farsen godt igennem med æg, havregryn, mælk, 1 finthakket løg, salt og peber. Dette kan du nemt gøre med hænderne. Lad det lige stå og trække i 5 minutter. Kog vand i en gryde og kom en smule salt i. Form farsen til små boller, jeg former dem med en spsk og min venstre hånd, og kog dem i vandet i ca 10 minutter. Skær en over for at se, om den er gennemkogt. Gem et lille glas af kogevandet og hæld resten ud. Sæt kødbollerne til side.

I samme gryde, smelter du smørret og steger et hakket løg til de er bløde. Tilsæt så karry, og derefter kokosmælk. Hak ingefæren helt fint, og put dem i sovsen sammen med sukker, salt og peber. Skær æblet i små tern og kom dem i sovsen sammen med kødbollerne og varm det hele godt igennem.

Server evt med ris, friske koriander, lidt friske æbletern og rosiner. Eller med tilbehøret som kommer på bloggen lige om snart!

Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste fritter