Marokkansk kylling og couscous med ristede mandler

Rabarbermuffins med chokolade

Jeg er ikke den store muffins spiser, da jeg tit har fået serveret nogle som er tørre og kedelige. Men så var der lige nogle rabarber ude i haven og noget chokolade, som “gerne” ville bruges, og så blev jeg nødt til at kaste mig igang med nogle muffins. Og de blev saftsuseme gode!
Muffins’ne er saftige, lidt syrligt-søde af rabarberne og så er der lækre stykker lys chokolade i. Mums!
Det gode ved muffins er, at de kan varieres i uendelige varianter efter sæsonens råvarer. De her muffins er sikkert også gode med æbler, pærer, jordbær, hindbær, blåbær, brombær osv. Det er virkelig mange muligheder.
I stedet for lys chokolade kan du komme mørk, hvid chokolade eller en chokolade med knas, daim, appelsin, lakrids osv. i.
(12 muffins – 30 minutter)
Du skal bruge: 
200 g sukker
2 æg
75 g havregryn
1,5 dl cremefraiche 18 %
100 g blødt smør
1/2 tsk bagepulver
150 g hvedemel
7 tynde stængler rabarber (jeg brugte jorbærrabarber)
100 g lys chokolade
1 vaniljestang
Så nemt er det: 
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Pisk æg, sukker og vaniljestang godt. Bland havregryn i dejen og rør.
Tilsæt cremefraiche og smør, og rør til smørret er rørt helt ud i dejen. Sigt bagepulver og hvedemel ned i dejen og vende det i med fx en træske eller dejskraber.
Skær bladene af rabarberstænglerne og skyl dem. Skær dem i ca 0,5 cm stykker.
Hak chokoladen groft og vend rabarber og chokoladen i dejen.
Tænd ovnen på 200 grader. Fordel dejen i 12 smurte, faste muffinforme (som dem på nedenstående billede). Bag kagerne i 12-15 minutter i ovnen. For at se om de er færdige, kan du stikke en kødnål eller en spids kniv i, og hvis der ikke er dej på, når du trækker den op, er de færdige.
Nyd dem lune eller iskolde, når de har været i køleskabet natten over.

Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marokkansk kylling og couscous med ristede mandler