Hjemmelavet crunchy mysli

Pitapizzaer

2 pitapizzaer med lækkert fyld

Det kan godt være, at det er en smule snyd, men jeg er fuldstændig ligeglad… for når det smager så godt og er så nemt, så vil jeg altså gerne være en snyder! 😉

Jeg har set flere, der lavede pizza på pitabrød, og det måtte jeg selvfølgelig også kaste mig ud i. Det var virkelig nemt, da jeg ikke skulle stå og lave dej, men bare lige lave en tomatsovs, skære et pitabrød over og gøre fyldet klar. Super nemt. Super billigt. Og super LÆKKERT!

Jeg kan helt klart anbefale det til dem, der ikke lige har tid til at lave en pizzadej.
Jeg lavede 2 slags…
Den til højre: tomatsovs, kartofler, tomater, pesto og fetaost.
Den til venstre: tomatsovs, kartofler, tomater, avokado og revet ost.

(2 pitapizzaer, 1 person – 30 minutter)

Du skal bruge: 
Tomatsovs:
1 lille løg
1 spsk olie
1 dåsetomater
salt, peber, sukker
Til begge pitapizzaer:
1 pitabrød
1 kartoffel
1 tomat
Ekstra fyld til den højre pitapizza: 
1 tsk Pesto (du kan evt bruge denne nemme pestoopskrift, eller købe noget i supermarkedet)
Lidt fetaost
Ekstra fyld til den venstre pitapizza:
3 tynde skiver avokado
Lidt revet ost (jeg brugte cheddar)

Så nemt er det: 
Først skal du starte med at lave tomatsovsen. Varm olien i en gryde ved mellem-høj varme. Tag skrællen af løget, og hak det fint. Kom det hakkede løg ned til olien. Når det har stået i et par minutter, hælder du 1 dåsetomat over, sammen med 0,5 tsk sukker og lidt salt og peber. Skru ned på lav varme og læg låg på gryden. Lad det stå og simre, gerne en halv time, men 10 minutter er også fint.

Lav imens fyldet klar. Skær pitabrødet og, så der bliver 2. Kog lidt vand i en kedel. Skræl kartoflen, og skær den i meget tynde skiver. Læg skiverne i en skål og hæld det kogende vand over. Dette gør at de ikke er rå, når du skal spise pizzaen.
Skyl og skær tomaten i ca 6 skiver. Skær et par tynde skiver avokado.

Tænd ovnen på 170 grader og kom de 2 halve pitaer ind i 3-5 minutter, så de lige bliver lidt sprøde.
Tag dem ud og skru ovnen op på 190 grader.
Put tomatsovs, kartoffelskiver og tomatskiver på begge pitapizzaer.
På den ene, den til højre, smuldr du også fetaost ud over og lægger nogle klatter pesto rundt omkring.
På den til ventre, kommer du avokadoskiver og lidt revet ost på. Du kan evt også komme pesto på denne. Drys med salt og peber på begge pitapizzaer, og så er de klar til at komme i ovnen.

Efter 5-8 min er pitapizzaerne færdige. Du ved, de er færdige, når den revet ost er smeltet, for fetaost smelter ikke.
Nyd dem lige når de kommer ud, evt med rucola på toppen.

Pitapizzaen til venstre med tomatsovs, kartoffel, tomat, avokado og revet cheddar
Pitapizzaen til højre med tomatsovs, kartoffel, tomat, feta og pesto

Anna
 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

6 kommentarer

  • Uhm, jeg elsker også bare snydepizza'er – nemt, lækkert og SU venligt 😀

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er de nemlig! Tak for den dejlige besked 😉
    knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Mega inspirerende blog, nu ved jeg hvad jeg skal have til frokost i morgen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusinde tak!
    Det skal du glæde dig til, de er altså super gode! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Holbæk

    Der er ikke meget der slår Gorm Wiswehs pizzaer, har næsten lavet samtlige af hans pizzaer (www.morso.dk/produkt/pizzabog) men denne skal helt sikkert også komme på en prøve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Ja, du har ret Bettina, Gorms pizzaer er ret gode!
      Disse pitapizzaer er nu også super, hvis det skal gå lidt hurtigt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet crunchy mysli