Spinat galette med svampe, feta og laks

Pesto med smag af sommer

NB: Under my header, at the top of my blog, you can find a translator, so that if you are from another country than Denmark, you can translate the blogposts with google translator. Just press “vælg sprog” (choose language) and pick your own language.
 
Sommerpesto med spinat, persille, citronskal og -saft, pinjerkerner, olivenolie og lidt honning.

Jeg elsker pesto! Og derfor har jeg også eksperimentert flere gange med det. Der er selvfølgelig den traditionelle pesto lavet af basilikum, pinjekerner, olivenolie og evt lidt hvidløg, og den smager SÅ godt.
Udover den kan man skifte basilkum ud med andre krydderurter som persille eller koriander, eller man kan lave en rød pesto af soltørrede tomater, ristede mandler, hvidløg og olivenolie (den skal jeg ihvertfald snart kaste mig ud i).
Men pga. af det gode vejr, synes jeg lige, at jeg ville peppe den lidt op og gøre den mere sommerlig. Så denne pesto er med frisk spinat, persille, citronsaft og -skal, pinjekerne, en smule honning og lidt olivenolie, og den smager virkelig godt. Det er lige før, du kan tage en ske og spise det rent (sådan havde jeg det ihvertfald) 😉

Det er en overraskelse, hvad jeg brugte pesto’en til, og den opskrift kommer nok engang i næste uge…

Du skal bruge: 
1 stor håndfuld frisk spinat
1 lille håndfuld frisk persille
1 usprøjtet citron, saft og skal
40 g pinjekerner
2 spsk olivenolie
1 lille tsk honning
Salt og peber
(I kan evt komme lidt hvidløg i, for at få et kick, men jeg synes ikke at den behøver det)

Så nemt er det: 
Start med at riste pinjekerner på en tør pande. Pas på, det går pludselig hurtigt, og så er der brændte pinjekerner, tro mig, jeg har prøvet det. De skal bare blive let brune. Lad dem køle af i et par minutter.

Put, i en skål, frisk spinat, frisk persille, pinjekerner og olivenolie. Skyld citronen og riv skallen af med et rivejern (riv kun til du kan se det hvide af skallen, og så drej citronen). Kom skal ned i skålen og pres saften ned i også. Blend det hele i en blender eller med en stavblender og smag til med honning, salt og peber.
Honningen puttes i, for lige at tage skarpheden af den sure citron, men det er meningen at pesto’en skal være frisk, syrlig og med masser af smag.

En skefuld sprængfyldt med smag!

Håber du har en god pinseferie, Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat galette med svampe, feta og laks