Små tykke bananpandekager

Chewy chili-cookies

Da jeg kom hjem torsdag, måtte jeg lige fejre den lange weekend, så jeg kastede mig over de her cookies med inspiration fra Maikens lækre blog. Jeg blev nærmest fanget, da det var sådan en anderledes opskrift, som jeg bare måtte prøve. Jeg valgte bare at lave en lille portion, og derfor er målene også lidt sjove. Det var dog 8 kakaoduftende, chewy, sprøde og meget lækre cookies, der kom ud af ovnen, og så var de jo lavet på så kort tid.
Næste gang vil jeg prøve mig med en smule mere chili, men det variere nok fra person til person.
(8 cookies – 15 minutter
 
Det skal du bruge: 
0,8 dl sukker
0,4 dl olie (smagsneutralt – solsikke el.l.) 
0,25 dl sirup
1 spsk mælk
1/3 tsk vaniljesukker
0,4 dl kakao (ikke oboy)
0,65 dl mel
0,65 dl havregryn
1/3 tsk bagepulver
Et knivspids salt
1/3 tsk kanel
1/3 tsk chilipulver
 
Så nemt er det: 
Start med at røre sukker, olie, kakao, sirup, mælk og vaniljesukker sammen i en skål. Rør mel, bagepulver, havregryn, salt, kanel og chili ned i skålen. Rul dem til 8 kugler, og lig det på en bageplade med bagepapir og tryk dem let flade. 
 
Bag dem i 8 minutter ved 175 grader. 
 
De er meget bløde, når de kommer ud, men bare rolig for de stivner, når de har kølet lidt af.  
 

Masser af mad-glæde, Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små tykke bananpandekager