Koldhævede boller

Fuldkornsrisengrød

En gang imellem får jeg en stor lyst til risengrød. Jeg har det sådan, at jeg efter en portion risengrød får nok, da det godt kan blive lidt kvalmt og ensartet. Flere gange har jeg set opskrifter på fuldkornsrisengrød, og det blev jeg da nødt til at kaste mig over. Fuldkornsgrødrisene kan man få i helsekostforretninger og nogle gange i almindelige supermarkeder som Irma, Super Best og Føtex. Jeg måtte ud og lede efter dem og fandt dem i Super Best. Fuldkornsgrøden skal koge i lidt længere tid end normal risengrød, nemlig ca 80-90 minutter. Til gengæld er der mere konsistens i grøden og den mætter mere. Det gør også, at det ikke bliver så kvalmt, synes jeg, da der er mere at tykke på. Det smagte super godt, og jeg vælger ihvertfald denne fuldkornsgrød fremfor den normale risengrød fremover.
Topping til risengrøden kan du helt selv variere. Jeg valgte den traditionelle med smør, sukker og kanel, men du kan sagtens putte nødder, dadler, rosiner, tørrede figner, kakao osv. Det er bare om at komme igang 🙂
(75 minutter – 2 personer) 
Du skal bruge: 
2,5 dl fuldkornsgrødris
1 l mælk (jeg brugte letmælk, men mini- og sødmælk kan også bruges)
En knivspids salt
 
Så nemt er det: 
Start med at koge mælken op i en gryde, hvor det ikke brænder så nemt på (teflon/tefal). Sørg for at røre hele tiden. Når mælken koger, skal du hælde risene og salt i, skrue ned på lav varme og lægge låg på. Rør i grøden en gang imellem, ca hver 5.-10. minut. Efter ca 80-90 minutter er grøden klar. Vær opmærksom på, at grøden skal have lidt bid, og at risene skal have suget al mælken.
Server med din yndlingstopping på en dejlig aften.

 Anna

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koldhævede boller