Bananmuffins med chokolade

Granatæble sirup

Mhh, så er det endelig vinterferie, og det skal da fejres med en masse lækker mad, og jeg ville starte i de små, og havde lyst til noget anderledes på min grød eller yoghurt om morgenen, så jeg fandt denne opskrift på Frk. Kræsens lækre blog. Siruppen fungere super godt som et alternativ til sukker/honning eller bær. Siruppen er sød, syrlig, lidt tykkere end granatæblesaft og så smager det bare rigtig dejligt. Det gør lige morgenmaden lidt ekstra god! Og så er det meget nemt at lave 😉

(Et lille glas, som på billedet – 30 min)

Du skal bruge: 
3 granatæbler
3 spsk sukker



Så nemt er det:
Skær granatæblerne over på midten, så du har en ende i hver halvdel. Pres frugtsaften ud, du kan f.eks. bruge en appelsin-pres. Tag de overskydende kerner, som lander i appelsinpresseren og pres resten af saften ud af dem med en gaffel, og kom det ned til saften. Hæld saften op i en gryde med sukkeret og kog saften i 20 minutter. Rør i det, så det ikke brænder på. Siruppen skal ca. være kogt halvt ned (halvdelen af saften skal være fordampet) og være lidt tyk. Lad siruppen køle af, inden du putter den i et glas og ind i køleskabet, hvor det sagtens kan holde sig en uges tid.

Put siruppen ovenpå grød, yoghurt, pandekager, is eller kager… Mhh!

Anna
 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananmuffins med chokolade