Bananmuffins med chokolade

Rugbrødsboller med lakrids, tørret frugt og nødder

Jeg lavede de her boller med lakridspulver, nødder og tørret frugt med inspiration fra en anden madblog. Jeg lavede dem i weekenden, og så har jeg haft dem med i madpakken de sidste par dage. Der er ikke noget værre end en kedelig rugbrødsmad, som har ligget et tasken hele dagen, og som nu er blevet helt mast og lunken. Derfor er det dejlig med de her boller, for her glæder man sig virkelig til at få frokost. De fungerer både som frokostboller, men er også gode til en kop the til at stille sukkertrangen. Efter et par dage kan de godt blive lidt tørre, men du kan fryse dem, og så kan du også riste dem og evt komme ost på. Det er da ikke til at modstå? 😉

*Hvis du ikke har lakridspulver, kan du putte 1 spsk lakridssirup i, men de er også gode uden. Du kan bl.a. købe lakridspulver i Panduro Hobby.
**Tørrede figner kan du få i de fleste supermarkeder, jeg har købt dem i netto.

(10 boller – 15 min + hævning + 25 min)

Du skal bruge: 
1/2 liter lunkent vand
25 gram gær
1 spsk lys sirup
2 spsk lakridspulver*
7 dl rugmel
1 dl solsikkekerner
1,5 dl havregryn
1-2 dl hvedemel
10 tørrede abrikoser
8 tørrede figner**
En lille håndfuld tranebær
En håndfuld nødder, valnødder er gode, men mandler og hasselnødder er sikkert også godt

Så nemt er det: 
Hvis du har et kæmpe monstrum af en Kitchen Aid, som vi har, vil jeg anbefale, at du bruger den, men det kan også sagtens gøres i hånden. Start med at opløse gæren i vandet, og tilsæt salt og sirup. Rør rugmel, solsikkekerner, hvedemel og havregryn i. Vær opmærksom på, at der er forskellige slags mel, og nogle gange skal du bruge mindre mel og andre gange mere. Dejen må ikke være for klistret, men den må godt hænge lidt fast på fingrene. Du skal kunne ælte det uden at det hænger fast på bordet. Hak de tørrede frugter og valnødderne groft og put dem i dejen sammen med lakridspulveret. Ælt dejen i et par minutter og stil det til hævning i 2-3 timer, eller du kan lade dejen stå i køleskabet til næste dag. Form 10 aflange brød og lig dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i 20 minutter. Tænd ovnen på 190 grader og bag dem i ca 25-30 minutter.
Lad dem køle lidt af, før du sætter tænderne i dem.
Jeg ønsker dig nogle fremtidige gode frokoster!
Anna


 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananmuffins med chokolade